Tandklinikassistent
Som tandklinikassistent-elev i Københavns Kommune tager du imod patienter, passer telefon, assisterer ved behandlinger og rengør og steriliserer instrumenter.
Du tager røntgenbilleder og rådgiver patienterne i, hvordan de bedst passer deres tænder og undgår tandsygdomme.
Som tandklinikassistent-elev i Københavns Kommune er du enten ansat i Børne- og ungdomstandplejen eller i Voksentandplejen.
Uddannelsen
Uddannelsen veksler mellem skole og oplæring. Du skal have bestået grundforløb 2 rettet mod tandklinikassistent-uddannelsen for at blive ansat.
Kontakt en skole, hvis du er i tvivl, om du opfylder kravene.
Ansættelse og oplæring
Uddannelse København er din arbejdsgiver under din uddannelse. Det er Uddannelse København, der ansætter dig og udarbejder din uddannelsesaftale.
Når du er i oplæring, får du en oplæringsvejleder, som er din faglige vejleder og kontaktperson gennem hele din oplæring.
Løn, ferie og arbejdstid
Du får løn under hele uddannelsens hovedforløb og løn under ferie efter gældende ferielov. Din ugentlige arbejdstid er i gennemsnit 37 timer.